I sidste uge startede endnu en sæson i den fantastiske kælderbiograf i Mejlgade. Denne torsdag er der sci-fi tema, men vi snakker ikke Inception-niveau her. Nej, Slagtehal 3 spoler tiden tilbage til 1950’erne, hvor vi bliver introduceret til to amerikanske film fra hhv. 1951 og 1958.

Aftenens første film, ‘The Thing From Another World’, er en anerkendt kultfilm, som er med i den amerikanske kanon-liste over kulturelt betydningsfulde film, og der er da også senere blevet lavet et remake af den (’The Thing’).

Den udspiller sig på Nordpolen, hvor en flok forskere til deres store fortrydelse optør et grønligt væsen (’Tingen’), som de har fundet nedfrosset i et rumskib. Tingen må udslettes, før den dræber alle og reproducerer sig.

Aftenens anden film har den dejlige titel, ’I Married a Monster From Outer Space’. Filmen handler om et ungt par, hvor pigen med tiden finder ud af, at hendes mand ikke opfører sig helt normalt og menneskeligt. Faktisk viser det sig, at han slet ikke er menneske men en alien, der pga. sin egen ødelagte planet er rejst til Jorden og har overtaget en amerikansk mands krop, så han kan parre sig med en kvinde. Og han er langt fra den eneste af slagsen.

Det er altid en fornøjelig oplevelse at bruge sin torsdag aften i den mørke kælder, hvor gys blander sig med grineflip, øl og cigaretter. Efterårets program kan du se nedenfor, og det indeholder blandt andre temaer som erotisk horror, japansk cyberpunk, animation, gys og argentinsk sexploitation! Det er langt ude, og det er det hele værd.

Tjek Efterårets program HER!

Prisen er altid en flad halvtredser, og husk nu kontanter! Også gerne lidt ekstra til den næsten skamfuldt billige bar. Hvis du regner med at kigge ned i kælderen mindst 5 gange i løbet af året, kan du med fordel blive medlem for 65 kr./år – så kan du nøjes med at betale 35 kr./aften.

Første film starter kl. 20, og dørene åbnes en halv tid før. God fornøjelse!

Århus Festuge er lige på trapperne. Truer regnen er det oplagt at springe en tur forbi den nye filmfestival i Øst for Paradis. Og hvis ikke, så tag turen alligevel.

Filmfestivalen er et samarbejde mellem Århus Festuge og CPH:DOX, hvor der er mulighed for at lægge øjne og ører til nye og skæve måder at producere film på.

Du kan møde filmskabere og værker i kreativ forening, alternativt finansierede og producerede film, poetiske manuskripter og legende krydsninger af filminstruktører.

Øst for Paradis inviterer i samme omgang til verdenspremiere på DOX:LAB, hvor filmmagere netop udfordres til at tænke anderledes og kreativt i forhold til den kunstneriske og økonomiske udvikling af dokumentargenren.

Festivalen kører fra den 30. august til den 1. september og filmene kan ses for bare 25 kr.

Læs mere på – paradisbio.dk

Krig, kærlighed, modedyr og bæltedyr – en lille beretning om en biograftur og en fantastisk film.

Endelig kom jeg ind og se den omtalte danske krigsdokumentar, Armadillo. Jeg kan næppe lægge skjul på, at jeg er tilhænger af Øst for Paradis, men når biografturene er i familiens selskab, ender vi ofte i Cinemaxx. Og det var egentlig ganske interessant.

Det startede helt fabelagtigt; imens jeg sad og morede mig over, hvordan en stor del af biografgængerne ikke helt kunne kontrollere deres Maxx enorme popcornportioner og 1,5 L colaer, åbnede dørene sig fra sal 2, hvor en film netop var slut.

Nyt score-spot?

Her gik det op for mig, hvor desperate singlemænd bør tilbringe deres hverdagsaftener. Ud strømmede unge kvinder med smil, der bredte sig fra det ene øre til det andet. De var nydelige i tøjet og havde julelys i øjnene under det tunge lag mascara.

Jeg var ikke i tvivl; Sex & the City 2. Salen havde været fyldt, hvilket betyder 487 piger og 2 mænd. Så mænd: tjek hvornår denne film når sin ende, placer jer på række udenfor salen med fiskesnøren i stram line og vip lidt med øjenbrynene.

Bæltedyr eller modedyr?

Eller tag ind og se Armadillo, der vandt kritikerprisen i Cannes og få en fantastisk og rørende filmoplevelse. Vi kunne næppe hamle op med antallet fra sal 2 – jeg vil skyde os til at være max 150 biografgængere, som havde valgt den anmelderroste dokumentarfilm frem for den amerikanske romantiske komedie, der ellers er blevet rakket helt ned til under gulvbrædderne (selvom jeg er overbevist om, at de 4 NY-kvinder er god inspiration til, hvad der skal på klædeskabets ønskeliste).

…Og så til filmen:

Dog glemte jeg hurtigt alt om min forargelse, da Armadillo var enestående, ja nok den bedste danske dokumentar, jeg nogensinde har set.

Ud over at være et bæltedyr er Armadillo navnet på en militær forpost i Afghanistan. Filmen følger nogle unge, danske soldater fra de bliver udsendt, til de vender hjem igen. Så ikke blot var jeg langt fra Latinerkvarterets gamle biograf – filmen viser en virkelighed på den danske forpost, som bestemt er længere end 10 minutter væk fra Paradis.

Vi følger blandt andre Mads, som tager af sted mod sin families vilje og gerne vil ned og opleve kammeratskabet og spændingen. Man fornemmer ikke, at han drager i krig af politiske årsager, og egentlig er filmen ret neutral og apolitisk, hvilket bestemt er en styrke.

Den er usminket og ærlig, skræmmende, smuk og oplysende. Instruktør Jonas Metz har skabt en film, som hudløst fortæller om den virkelighed, der for os herhjemme fremstår distant og uvirkelig, selvom vi af og til kan følge med i tv-nyhederne.

Metz’ filmhold ligger helt nede i skyttegravene imens kuglerne flyver om ørene på dem, og det er så virkeligt, som det kan være. Sammenholdet, frygten, smerten, hadet – vi oplever det hele sammen med de unge danske mænd – selv pornoen og computerspillene, som ironisk nok er krigsspil.

Særligt stærk er scenen, hvor man ser smerten og angsten i en såret soldats øjne, samt scenen hvor de likviderer og afvæbner en flok talebanere med indvoldene ude. Generelt er billederne altafgørende i denne film, da de påvirker én stærkere end noget andet.

Og så skal det lige tilføjes, at fotograf Lars Skree har gjort et rigtig godt og modigt stykke arbejde. Billederne af det øde Afghanistan og soldaternes ansigter er enormt smukke. Klipningen og lydsiden har også fået velfortjent ros.

Skuespillet kan jeg naturligvis ikke kommentere, da det ikke eksisterer – nej, det er ægte lig og indvolde – men Metz formår alligevel at fremstille soldaterne med tydelige karakterer.

Det er ikke en subjektiv, belærende dokumentar med en halvirriterende fortæller. Det er en ægte historie, noget af Danmarks historie, det er rørende, fangende og lærerigt. Både indhold og æstetik er i top. En vigtig film, du bestemt bør se.

Og bare rolig, du kan også se den i Øst for Paradis, hvis du er ligeglad med damelår. Men selvom jeg synes, at folk i Cinemaxx rejste sig så hurtigt, at jeg knap kunne nå at se rulleteksterne, var jeg nu godt tilfreds med den enorme benplads, så jeg kunne flade godt ud med min mave, der var blevet temmelig udspilet ovenpå familiemiddagen.

Se filmen i alle århusianske biografer:

Paradisbio.dk

Cinemaxx.dk

Kino.dk

Tredje Paradis anbefaling på en uge – men mindst lige så kvalificeret som de andre to.

På torsdag d. 27. maj kan du starte din dag med en lille filmperle, en dampende kop kaf’ og en croissant – alt sammen tilbagelænet i de bløde sæder i Øst for Paradis.

Dørene åbnes kl. 9.30, hvorefter der er en halvtimes tid til at vågne over den lette bid morgenbrød og få en hyggelig sludder inden filmen vises kl. 10.

Denne torsdag er der for-premiere på filmen RØD SOM HIMLEN – en smuk italiensk historie om den 10-årige blinde dreng Mirco, der med sin båndoptager ved hånden kæmper en indædt kamp for sine drømme og sit talent i 70’ernes turbulente og konservative Italien.

Kom forårsmorgenfrisk og bliv beriget med en lille fin historie.

Øst for Paradis d. 27. maj kl. 9.30
Film+croissant+kaffe: 30 kr.
Bestil billet og læs mere her: paradisbio.dk